Jeg tænker over hvor kort tid 3 måneder egentlig er, da jeg dagen inden afgang går i gang med at pakke. Men nu, hvor de snart er gået føles det som evigheder siden jeg kom. En af hovedårsagerne til det, er alle de forskellige mennesker jeg har mødt i Voluntario Globals lejlighed, hvor jeg har boet under mit ophold. Nogle har boet der i 2-3 uger, andre et par måneder, og få i 3 eller flere. Uden disse personer havde mit udbytte været et andet. Huset blev omdrejningspunkt for mit ophold, der hvor jeg slappede af, hvor jeg arbejdede på mine universitetsopgaver, hvor vi planlagde weekendens udflugter og byture. Det var her jeg altid kunne regne med at møde nye mennesker, eller bare snakke med en god ven. Men egentlig handlede det ikke om venner og fritid. Mit ophold var et praktikophold, en del af mit kandidatstudium. Derfor drejede mine tanker før afgang sig også om det faglige udbytte. Jeg har læst en del beskrivelser af hvad andre har fået ud af deres praktikophold, og havde derfor en fornemmelse af at jeg ikke skulle regne med at få sat al min teoretisk viden i spil. Det var på sin vis rart at være forberedt, men samtidig følte jeg at denne viden åbnede for en masse andre spørgsmål. For hvad kunne jeg mon så forvente?

En del af mit arbejde bestod af kedelige opgaver, men samtidig fik jeg grundige forklaringer på hvorfor de er nødvendige, samt opfølgning og gennemgang af resultaterne. Hvis jeg havde regnet med at få ansvar ville jeg klart være blevet skuffet. I stedet har jeg lært hvad det vil sige at arbejde for nogen – både som en del at et team, men også med en chef som har forventninger og ønsker. Jeg har lært hvor lang tid alle de små opgaver kan tage, og set hvordan intet fungere hvis der ikke bliver fulgt op. Dertil kommer de ting jeg har lært om sig selv, om mine styrker og svagheder. Som jeg i forvejen mente at have et rimeligt kendskab til, men som jeg nu føler at jeg forstår i en anden kontekst. Jeg føler at oplevelsen har forberedt mig på nogle situationer som kom bag på mig at jeg kunne havne i – hvor jeg ikke anede hvordan jeg skulle reagere. Det er ikke fordi jeg nu har en fejlfri fremgangs procedure for enhver situation jeg kunne havne i, men jeg har fået udvidet min horisont i forhold til arbejdsmæssige situationer og hverdagslivet på en arbejdsplads. En uundværlig erfaring, føles det som. Og ikke mindst en erfaring som vil komme mig til gode når jeg skal søge job.